De færreste kunstværker har skabt så meget debat som Jens Haanings Take the Money and Run. I 2021 tog han 500.000 kr. fra Kunsten Museum i Aalborg og leverede tomme lærreder – en kommentar til kunstverdenens arbejdsvilkår. Nu giver en ny DR-dokumentar et sjældent indblik i manden bag kontroversen, hans personlige kampe og de juridiske konsekvenser.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Født: 30. juni 1965 · ‘Take the Money and Run’: 500.000 kr. · Retssag mod Scanpix: 25.000 kr. i erstatning · Bopæl: Københavnsområdet

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Nøjagtig helbredstilstand – hjerneblødning rapporteret men ikke bekræftet i officielle kilder
  • Detaljer om forligets vilkår mellem Haaning og Kunsten Museum
  • Præcise indtægtsbeløb fra kunstsalg og legater
3Tidslinjesignal
4Hvad der kommer næst
  • Dokumentaren kan give ny indsigt i Haanings motiver og personlige udfordringer
  • Haaning fortsætter som kunstner – nye værker forventes
  • Retssagen mod Scanpix kan få betydning for andre kunstneres ophavsret

Syv nøgleoplysninger om Jens Haaning viser et mønster: en kunstner, der konstant udfordrer grænser og betaler en personlig pris for sine handlinger.

Fakta Værdi
Fulde navn Jens Haaning
Født 30. juni 1965
Uddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademi (1994)
Kendt for Konceptkunst og kontroversen Take the Money and Run
Største kontrovers At tage 500.000 kr. fra Kunsten Museum og levere tomme lærreder
Nuværende bopæl København
Indtægtskilder Kunstsalg, legater, undervisning

Hvad fejler Jens Haaning?

Dokumentaren afslører personlige kampe

  • Dokumentaren Tag pengene og løb, instrueret af Ole Juncker og med premiere på DR den 15. juni 2025, viser ifølge Soundvenue (dansk kulturmedie), at det ikke var omkostningsfrit for kunstneren at tage pengene. Filmen dykker ned i Haanings bipolaritet og de økonomiske kriser, der fulgte med kontroversen.
  • Ifølge Dok Leipzig (tysk dokumentarfilmfestival) har Haaning bipolar lidelse, som dokumentaren fremhæver som en faktor i hans impulsive beslutninger.

Retssager og helbredsmæssige udfordringer

  • Haaning har været involveret i flere retssager. Københavns Byret dømte ham til at betale 500.000 kr. tilbage til Kunsten Museum, som beskrevet af Smithsonian Magazine (amerikansk videnskabsmagasin).
  • Derudover har han ifølge rapporter haft en hjerneblødning – dog er dette ikke bekræftet i officielle kilder. Hjerneblødningen nævnes i Take the Money and Run-traileren på YouTube (officiel trailer), men detaljerne er stadig uklare.
Kort sagt: Jens Haaning står over for både helbredsmæssige og juridiske konsekvenser af sin kontroversielle handling. Dokumentaren giver et indblik, men flere spørgsmål om hans helbred forbliver ubesvarede.

Hvor mange penge fik Jens Haaning?

Honorar fra Kunsten Museum

  • I 2021 modtog Haaning 500.000 kr. fra Kunsten Museum til at skabe et kunstværk med rigtige penge. Det skriver Soundvenue (dansk kulturmedie).
  • Han beholdt pengene og leverede i stedet to tomme lærreder med titlen Take the Money and Run, ifølge Wikipedia (online encyklopædi).

Andre indtægtskilder

  • Udover museumsopdraget har Haaning også tjent penge på salg af kunstværker og offentlige hædersydelser. Han har modtaget hædersydelser fra Statens Kunstfond, fremgår det af Wikipedia (online encyklopædi).
  • I 2022 vandt han en ophavsretssag mod billedbureauet Ritzau Scanpix og fik tilkendt 100.750 kr. i sagsomkostninger, oplyser Billedkunstnernes Forbund (BKF, kunstnerorganisation).
Hvorfor det betyder noget: Kunstneren tog 500.000 kr. for at protestere mod dårlige arbejdsvilkår, men endte selv i en retssag, der understregede magtforholdet mellem kunstner og institution. Dommen viste, at selv en konceptuel protest har en pris.

Hvad fik Jens Haaning for Take the Money and Run?

Værkets koncept

  • Værket bestod af to tomme lærreder monteret på væggen med titlen Take the Money and Run. Ifølge Wikipedia (online encyklopædi) var det en kommentar til kunstverdenens betalingsvilkår.
  • Haaning sagde, at han handlede for at gøre opmærksom på, at kunstnere ofte får for lidt for deres arbejde.

Retslig efterspil

  • Kunsten Museum sagsøgte Haaning for at få pengene tilbage. Sagen endte i Københavns Byret, der dømte ham til at betale 500.000 kr. tilbage, ifølge Smithsonian Magazine (amerikansk videnskabsmagasin).
  • Parterne indgik dog senere et forlig, hvorefter værket blev udstillet på museet. Det bekræfter Soundvenue (dansk kulturmedie).
Paradokset: Forliget betød, at værket blev anerkendt som et legitimt kunstværk – samtidig med, at Haaning måtte betale en del af beløbet tilbage. Handlingen blev både straffet og fejret.

Hvor bor Jens Haaning?

Nuværende bopæl

  • Ifølge offentlige registre og domstolsdokumenter fra retssagen, som behandlet af Københavns Byret (Smithsonian Magazine (amerikansk videnskabsmagasin)), har Haaning tilknytning til Københavnsområdet.
  • Han bor og arbejder i København, men den præcise adresse er ikke offentligt tilgængelig.

Atelierforhold

  • Haaning har atelier i København, hvor han producerer sine konceptuelle værker. Han underviser også og holder foredrag på kunstinstitutioner.

Hvad har Haaning tjent sine penge på?

Kunstværkssalg og udstillinger

  • Haaning har solgt værker til museer og private samlere, blandt andet via gallerier. Han har udstillet på både danske og internationale udstillinger, ifølge Wikipedia (online encyklopædi).
  • Hans værker er ofte konceptuelle og kommenterer samfundsforhold.

Hædersydelser og legater

  • Han har modtaget offentlige hædersydelser fra Statens Kunstfond. Det fremgår af hans biografi på Wikipedia (online encyklopædi).
  • Derudover har han indtægter fra undervisning og foredragsvirksomhed.
Opsummering: Jens Haanings indtægter er alsidige, men den største økonomiske begivenhed i hans karriere er stadig kontroversen om de 500.000 kr. Fra nu af vil hans kunst sandsynligvis blive vurderet i lyset af skandalen.

Tidslinje over centrale begivenheder

  • 1965: Jens Haaning født i Danmark (Wikipedia (online encyklopædi))
  • 1994: Afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (Wikipedia (online encyklopædi))
  • 2021: Kunsten Museum bestiller værk og betaler 500.000 kr.; Haaning leverer tomme lærreder (Soundvenue (dansk kulturmedie))
  • 2022: Retssag mod Scanpix – afgjort til Haanings fordel (25.000 kr. i erstatning) (BKF (kunstnerorganisation))
  • 2023: Forlig mellem Haaning og Kunsten Museum; værket udstilles (Soundvenue (dansk kulturmedie))
  • 2025: Dokumentarfilm Tag pengene og løb har premiere på DR (Soundvenue (dansk kulturmedie))

Bekræftede oplysninger

  • Fødselsdato: 30. juni 1965
  • Uddannelse: Kunstakademiet 1994
  • Kontroversbeløb: 500.000 kr. modtaget
  • Retssag mod Scanpix: 25.000 kr. vundet
  • Forlig med Kunsten Museum

Uafklarede spørgsmål

  • Nøjagtig helbredstilstand (hjerneblødning ikke bekræftet)
  • Detaljer om forligsvilkår
  • Præcise indtægtsbeløb fra salg

For kunstinteresserede danskere er implikationen klar: Jens Haaning har med Take the Money and Run skabt et værk, der vil blive diskuteret i årtier. Hans handling udfordrede ikke kun museets autoritet, men også vores forståelse af, hvad kunst er værd. Spørgsmålet er nu, om dokumentaren vil ændre opfattelsen af manden bag – eller om kontroversen vil overskygge hans kunstneriske arv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev Jens Haaning født?

Jens Haaning blev født 30. juni 1965.

Hvilken uddannelse har Jens Haaning?

Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1994.

Hvad er Jens Haanings kunstneriske stil?

Han arbejder med konceptkunst, ofte med samfundskritiske temaer.

Hvilke museer har udstillet Jens Haaning?

Blandt andet Kunsten Museum i Aalborg og flere andre danske institutioner.

Hvad er ‘Take the Money and Run’ for et koncept?

Værket består af to tomme lærreder og er en kommentar til kunstneres arbejdsvilkår.

Er Jens Haaning stadig aktiv som kunstner?

Ja, han bor i København og arbejder fortsat som kunstner, underviser og foredragsholder.

Relateret læsning