De fleste af os kender følelsen af at blive set og forstået. For mennesker med demens er den anerkendelse helt afgørende – og det var netop dét, den britiske psykolog Tom Kitwood satte i centrum for sin personcentrerede omsorg.

Fødselsår: 1937 •
Dødsår: 1998 •
Vigtigste værk: Dementia Reconsidered (1997) •
Antal psykologiske behov: 5 •
Grundlægger af personcentreret demensomsorg: Ja

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Hvorvidt 90-sekundersreglen direkte kan tilskrives Kitwood eller er en senere fortolkning (Dementia Alliance)
  • Den præcise oprindelse af begrebet “4 R’er” i Kitwoods værk (Dementia UK)
3Tidslinjesignal
4Hvad der kommer næst

Fem nøglefakta om Kitwood tegner et billede af en mand, der ændrede demensomsorg.

Felt Værdi
Fulde navn Thomas Marris Kitwood
Nationalitet Britisk
Fagområde Psykologi, gerontologi
Kendt for Personcentreret demensomsorg
Vigtigste publikation Dementia Reconsidered (1997)

Hvem er Tom Kitwood?

Tidlige liv og uddannelse

  • Tom Kitwood blev født i 1937 i Storbritannien (Nationalt Videnscenter for Demens)
  • Han uddannede sig som psykolog og begyndte sin karriere i 1960’erne (VIA Viden)

Karriere som psykolog og gerontolog

Kitwood arbejdede først inden for almindelig psykologi, men i 1980’erne rettede han sit fokus mod demens. Han så, at den medicinske model overså mennesket bag sygdommen (Alzheimer’s Society (medicinsk model)).

Hovedværket Dementia Reconsidered

I 1997 udgav Kitwood Dementia Reconsidered: The Person Comes First. Bogen blev en grundbog i personcentreret omsorg og er stadig en af de mest citerede tekster inden for demenspleje (Dementia UK (personcentreret pleje)).

Kort sagt: Kitwood var en britisk psykolog, der vendte op og ned på demensomsorg ved at sætte personen før diagnosen. Hans bog fra 1997 er fortsat en nøglekilde.

Hvad er Tom Kitwoods 5 psykologiske behov?

Kitwood illustrerede de grundlæggende psykologiske behov som en blomst (Nationalt Videnscenter for Demens). De fem behov er:

Tryghed

  • Tryghed handler om at føle sig sikker i relationen til plejepersonalet (VIA Viden)

Tilknytning

  • Tilknytning betyder nære relationer, tillid og kontinuitet (VIA Viden)

Identitet

  • Identitet er knyttet til livshistorien; at blive anerkendt for den man har været (VIA Viden)

Beskæftigelse

  • Beskæftigelse dækker over meningsfulde aktiviteter, der giver dagen struktur (Nationalt Videnscenter for Demens)

Omsorg

Paradokset

Nogle kilder nævner seks behov og inkluderer kærlighed som et selvstændigt punkt (CareNet). Det viser, at Kitwoods model ikke er en statisk liste, men en ramme, der tolkes forskelligt.

Hvordan definerer Kitwood personhood?

Personhood som relationelt begreb

Kitwood definerede personhood som en status, der tildeles af andre – det er ikke en medfødt egenskab (Nationalt Videnscenter for Demens). Mennesker med demens mister ikke deres personhood, men kan miste anerkendelsen af den.

Betydningen af social interaktion

Personhood skabes og vedligeholdes i relationer. Hvis omgivelserne kun ser diagnosen, svækkes personen (Dementia Alliance (personhood)).

Personhood vs. medicinsk diagnose

Den medicinske model fokuserer på symptomer og tab. Kitwood vendte perspektivet: Demenspatienten er først og fremmest en person (Alzheimer’s Society (personcentreret pleje)).

Kort sagt: Personhood er ifølge Kitwood noget, vi giver hinanden – ikke noget, demens kan tage. Det stiller krav til plejepersonalet om at se mennesket.

Hvad er personcentreret omsorg?

Principper for personcentreret omsorg

  • Personcentreret omsorg sætter personen over diagnosen (Nationalt Videnscenter for Demens)
  • Den blev først anvendt på demens af Kitwood (VIA Viden)
  • Metoden indebærer at se individets unikke behov og historie (Rødovre Kommune)

Forskellen på opgaveorienteret og personcentreret pleje

Opgaveorienteret pleje drejer sig om at gennemføre rutiner. Personcentreret pleje tager udgangspunkt i personens dagsform og ønsker (The Health Foundation).

Eksempler fra praksis

”Vi bruger Kitwoods tanker hver dag – fx ved at spørge beboeren, om de vil have morgenmad nu eller om lidt, og ved at inddrage deres livshistorie i aktiviteterne.”

– Rødovre Kommune, demensteam (Rødovre Kommune)

Hvorfor det betyder noget

Når plejepersonalet kender en persons livshistorie, falder antallet af konflikter og behovet for beroligende medicin – det viser kommunal praksis i Danmark (Rødovre Kommune).

Hvad er 90-sekundersreglen og de 4 R’er?

90-sekundersreglen: Hvad den går ud på

Reglen går ud på, at når en person med demens bliver konfronteret med en ny situation, tager det op mod 90 sekunder at bearbejde informationen og reagere (Dementia Alliance (90 sekunders regel)). Plejepersonalet bør derfor vente i stilhed.

De 4 R’er: Genkend, Responder, Reflekter, Reparer

  • Genkend: Læg mærke til følelsesudtryk
  • Responder: Svar med ro og empati
  • Reflekter: Overvej, hvad der egentlig foregår
  • Reparer: Genskab relationen efter en vanskelig situation (Dementia UK (kommunikation))

Praktisk anvendelse i daglig pleje

”De 4 R’er er en ramme, der hjælper os med ikke at tage ting personligt. Når en beboer bliver urolig, genkender vi angsten, responderer beroligende, reflekterer bagefter og reparerer med en kop te.”

– Pædagogisk konsulent, plejecenter (VIA Viden)

Kort sagt: 90-sekundersreglen og de 4 R’er er praktiske værktøjer, der giver tid til at forstå og reagere hensigtsmæssigt. De bygger på Kitwoods indsigt i, at adfærd er kommunikation.

Tidslinje: Tom Kitwoods liv og arv

  • – Tom Kitwood fødes i Storbritannien (Nationalt Videnscenter for Demens)
  • – Uddannelse og tidlig karriere som psykolog (VIA Viden)
  • – Begynder at fokusere på demens og personcentreret tilgang (Alzheimer’s Society)
  • – Udgivelse af Dementia Reconsidered (Dementia UK)
  • – Tom Kitwood dør (Nationalt Videnscenter for Demens)
  • – Hans teorier videreudvikles og implementeres globalt (The Health Foundation)
Hvad der stadig er uafklaret

Selvom Kitwoods model er bredt anerkendt, er den præcise oprindelse af 90-sekundersreglen og 4 R’erne ikke entydigt dokumenteret i hans egne tekster (Dementia Alliance). Forskere peger på, at de er senere praktiske fortolkninger.

Hvad vi ved og hvad vi ikke ved

Bekræftede fakta

  • Kitwood definerede 5 psykologiske behov
  • Han var den første til at anvende personcentreret omsorg på demens
  • Hans bog Dementia Reconsidered er stadig indflydelsesrig

Ubekræftede påstande

  • Hvorvidt 90-sekundersreglen direkte kan tilskrives Kitwood eller er en senere fortolkning
  • Den præcise oprindelse af begrebet “4 R’er” i Kitwoods værk
Det store billede

Selv med uklarheder om detaljerne er Kitwoods kernebudskab – at personen altid kommer først – blevet en grundpille i moderne demenspleje. Det er den retning, der betyder noget.

Tom Kitwoods vedvarende indflydelse

Hans arbejde lever videre i alt fra nationale retningslinjer til daglig praksis på plejecentre. For danske demensomsorgsmedarbejdere er valget klart: Enten fastholder man en opgavestyret tilgang, eller også tager man Kitwoods opfordring til at se mennesket bag diagnosen alvorligt. Det sidste kræver tid, uddannelse og en kulturændring – men som flere kommuner allerede viser, giver det en mere værdig pleje.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kritikken af Kitwoods teori?

Nogle forskere mener, at modellen er for idealistisk og svær at implementere i en presset hverdag (The Health Foundation). Der er også uenighed om, hvorvidt de psykologiske behov er universelle.

Hvilke andre forskere byggede videre på Kitwood?

Personer som Gary Mitchell og Brendan McCormack har udvidet teorien med henblik på praksis og måling af personcentreret pleje (Dementia Alliance).

Hvordan implementeres personcentreret omsorg i praksis?

Det kræver livshistoriearbejde, faste kontaktpersoner og tid til refleksion – fx gennem demensvejledere (Rødovre Kommune).

Er der forskel på Kitwoods tilgang og den senere VIPS-model?

VIPS (Valuing, Individual, Perspective, Social) bygger videre på Kitwood og operationaliserer hans principper i en ledelsesramme (Alice Kjær (VIPS)).

Hvad er personhood-spørgeskemaet (PDQ)?

PDQ er et redskab udviklet til at vurdere, i hvor høj grad en persons personhood anerkendes i plejen (VIA Viden).

Hvordan har demensomsorg ændret sig efter Kitwood?

Der er sket et skift fra opgaveorienteret til personcentreret pleje, selvom implementeringen stadig halter i nogle sektorer (Dementia UK).

Hvilke bøger anbefales ud over Dementia Reconsidered?

Til danske læsere anbefales “Personcentreret omsorg og pleje” samt “Demens – en antologi” (VIA Viden).