Sylvia Plath: Forfatteren bag Glasklokken og Ariel

Nogle forfattere lever længere i litteraturhistorien, end de gjorde på jorden. Sylvia Plath nåede kun at udgive én roman, ‘Glasklokken’, inden hun døde som 30-årig i London i 1963 – men eftermælet voksede sig større end de fleste levende forfatteres – her får du overblikket over kvinden bag Esther Greenwood, værkerne og det litterære eftersyn.

Født: 27. oktober 1932 · Død: 11. februar 1963 · Kendt for: Romanen ‘Glasklokken’ og digtsamlingen ‘Ariel’ · Ægtefælle: Ted Hughes (gift 1956) · Børn: Frieda og Nicholas Hughes · Posthum pris: Pulitzerprisen 1982 for ‘The Collected Poems’

Seks nøgleoplysninger, ét mønster: næsten alle de sikre data om Plath knytter sig til bøgerne og de mennesker omkring dem – ikke til myten.

Hvem var Sylvia Plath?

Spørgsmålet virker enkelt, men svaret kræver, at man adskiller det dokumenterede liv fra det litterære eftermæle. Plath voksede op i Massachusetts og fik sin uddannelse på nogle af tidens dygtigste institutioner.

Opvækst og uddannelse

• Student på Smith College, hvor hun ifølge Encyclopedia.com opnåede topkarakterer og dimitterede summa cum laude i juni 1955 (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• Faren, entomologen Otto Plath, døde i 1940, da Sylvia var otte år (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• Efter Smith rejste hun på Fulbright-stipendium til Newnham College, Cambridge (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))

Plath voksede op i en akademisk familie, hvor farens pludselige død satte sig spor. Da hun senere skrev digte som ‘Daddy’ (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk)), var det ikke mindst det tidlige tab, hun vendte tilbage til. Uddannelsen gav hende et sprog og et netværk – men også en forventning om at præstere, som senere blev en del af det pres, ‘Glasklokken’ beskriver.

Ægteskabet med Ted Hughes

• Mødte digteren Ted Hughes, mens hun læste på Newnham College, Cambridge (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Brylluppet fandt sted i juni 1956 (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• Parret fik to børn: Frieda (f. 1960) og Nicholas (f. 1962) (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))

Mødet med Hughes var både personligt og fagligt intenst; de to digtere læste og udfordrede hinanden, og Hughes kom til at spille en afgørende rolle i Plaths forfatterskab – også efter hendes død. Ægteskabet holdt dog ikke. I 1962 gik parret fra hinanden, og Plath stod tilbage med to små børn i London.

Børn og familieliv

• Frieda Hughes, født 1960, og Nicholas Hughes, født 1962
• På dødstidspunktet var Plath bosat i Primrose Hill, London

Børnene kom i nogle af de mest intense år af Plaths forfatterskab. Det er værd at huske, når man læser de sene digte: de er skrevet af en mor til to, midt i et brud og med en hverdag, der var alt andet end rolig.

Det mønster, man skal have med sig: tidligt tab, høje præstationer, et stormfuldt ægteskab og en kort, intens skrivekarriere. Det er den ramme, ‘Glasklokken’ og ‘Ariel’ voksede ud af.

Hvad handler Glasklokken om?

‘Glasklokken’ er en af de romaner, man tror, man kender, før man har læst den: en ung kvindes fortælling om at vinde pladsen – og miste sig selv.

Handlingen kort fortalt

• Esther Greenwood vinder en praktikplads hos et modetidsskrift i New York
• Romanen følger hende fra byens modeverden til et psykisk sammenbrud
• Britannica knytter Esthers sammenbrud parallelt til Plaths egne erfaringer fra 1953 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))

Handlingen starter som en slags eventyr: Esther er en dygtig og ambitiøs studerende, der får adgang til en verden af cocktails, modeshows og redaktionsmøder. Men i takt med at fortællingen skrider frem, lukker verden sig om hende. Hun mister overblikket over tid og identitet, og billedet af glasklokken, der lægger sig over hende, bliver romanens stærkeste metafor.

Esther Greenwood og 1950’ernes New York

• Esther Greenwood er hovedperson og fortæller
• Handlingen er forankret i 1950’ernes New York og de forventninger, der mødte unge kvinder

New York i romanen er en by af muligheder, men også af afstand. Esther ser sig selv i en verden, der belønner piger for at være pæne og tilpasningsdygtige, og hendes oprør mod de roller er en vigtig grund til, at bogen stadig bliver læst. Romanen handler samtidig om psykisk sårbarhed – og om et samfund, der ikke har sprog for den.

Temaer og udgivelseshistorie

• Romanen udkom i London i januar 1963 under pseudonymet Victoria Lucas (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Under Plaths eget navn udkom bogen i Storbritannien i 1966 og i USA i begyndelsen af 1970’erne; kilder angiver 1971 eller 14. april 1972 (University of Victoria Libraries (boghistorisk arkiv))
• På dansk har romanen titlen ‘Glasklokken’

Beslutningen om at udgive under pseudonym fortæller noget om, hvor tæt materialet var på forfatterens eget liv. Britannica beskriver i dag romanen som stærkt eller delvist selvbiografisk, og den dobbelte udgivelseshistorie – først i hemmelighed, siden under eget navn – er blevet en del af bogens myte.

Det litterære hovedgreb er kombinationen af distance og nærhed: Esther fortæller med eftertidens ro, mens sammenbruddet folder sig ud i nutid. Derfor virker bogen både som tidsbillede og som personlig beretning.

Hvem er kvinden i ‘Glasklokken’?

Svaret er på én gang enkelt og kompliceret: kvinden hedder Esther Greenwood, men hun bliver ved med at blive forvekslet med sin forfatter.

Esther Greenwood som hovedperson

• Esther Greenwood er hovedpersonen og fortælleren i ‘Glasklokken’
• Hun vinder en praktikplads hos et modetidsskrift i New York
• Romanen skildrer hendes møde med forventninger, kønsroller og psykisk sygdom

Esther er ikke en passiv heltinde. Hun er skarp, ambitiøs og ofte morsom – og hun nægter at lade sig forme af de forventninger, der møder hende. Hendes sammenbrud skildres indefra, og det er den blanding af distance og smerte, der gør hende til en af efterkrigslitteraturens mest genkendelige stemmer.

Selvbiografiske læsninger

• Esthers sammenbrud afspejler parallelt Plaths egne erfaringer fra 1953 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Britannica beskriver romanen som stærkt eller delvist selvbiografisk (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Hvor tæt Esther står på Plath, er fortsat et åbent litteraturvidenskabeligt spørgsmål

Det er fristende at læse romanen som en nøgleroman, og der er klare overlap mellem Esther og Plath: begge er unge, begavede kvinder, der oplever et sammenbrud i 1950’ernes Amerika. Men det er omdiskuteret, hvor langt sammenfaldet rækker – Esthers fiktive selvstændighed er en del af romanens pointe.

Andre kvindeskikkelser i romanen

• Esther er omgivet af andre unge kvinder, der hver især repræsenterer en måde at navigere i 1950’ernes New York på
• Romanen tegner dermed et bredt billede af kvindelige roller – fra den veltilpassede til den oprørske

De øvrige kvindeskikkelser fungerer som spejle for Esther: nogen vælger tilpasningen, nogen vælger oprøret, og nogen bukker under. Sådan bliver ‘Glasklokken’ også en roman om kvindefællesskaber og om den konkurrence, der kan opstå, når unge kvinder presses ind i de samme snævre roller.

Kernen: Esther Greenwood er ikke kun et spejl for Plath; hun er en kommentar til, hvad det kostede at være en begavet kvinde i 1950’erne. Derfor får spørgsmålet om, hvem hun ‘virkelig’ er, aldrig ét entydigt svar.

Hvordan døde Sylvia Plath?

Det korte svar er, at Plath døde den 11. februar 1963 i London, 30 år gammel (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk)). Det længere svar kræver, at man adskiller det registrerede forløb fra de mange fortællinger, der er vokset op omkring det.

Dødsdato og -sted

• Dødssted: Primrose Hill, London
• Registreret dødsårsag: kulilteforgiftning
• Dødsfaldet blev registreret som selvmord

Plath døde i Primrose Hill i London, få uger efter at ‘Glasklokken’ var udkommet. Hun havde to små børn og var separeret fra Ted Hughes. De få omstændigheder er dokumenterede; meget af det, der siden er skrevet om de sidste dage, er fortolkning snarere end fastslået viden.

Omstændighederne den 11. februar 1963

• På dødstidspunktet var Plath separeret fra Ted Hughes
• Separationen i 1962 er en del af det dokumenterede forløb, men detaljerne omkring bruddet er omstridte
• Plaths psykiske sygdom og behandling er kun delvist dokumenteret i offentlige kilder

Netop fordi dødsfaldet er så kendt, er der opstået mange fortællinger omkring det. Den verificerede viden er imidlertid begrænset til tidspunkt, sted og registreret dødsårsag – resten er i vid udstrækning biografisk tolkning. Det gør læsningen af Plath til en øvelse i kildekritik: man må hele tiden spørge, om man læser et dokumenteret faktum eller en senere fortolkning.

Eftermælet efter dødsfaldet

• ‘Ariel’ udkom posthumt i 1965 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• ‘The Collected Poems’ udkom i 1981 og vandt Pulitzerprisen i 1982 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Plath efterlod breve, dagbøger og flere upublicerede tekster

Dødsfaldet gjorde Plath til en mytisk skikkelse, men det var de posthume udgivelser, der gjorde hende til en kanonisk forfatter. Især ‘Ariel’ blev bredt læst som en slags poetisk testamente, og hver ny udgivelse af breve og dagbøger har siden skabt debat om, hvordan hendes eftermæle skal forvaltes.

Det vigtigste at tage med: Plaths død er en del af historien, men den forklarer ikke kvaliteten af værket. Læser man ‘Ariel’ som ren biografi, risikerer man at overse den distance og det overskud, der gør digtene til mere end dagbogsoptegnelser.

Hvilke værker er Sylvia Plath kendt for?

Plaths bibliografi er lille, men eftermælet er stort. Ud over romanen ‘Glasklokken’ er det især digtsamlingen ‘Ariel’ og de posthume samlinger, der har holdt hendes navn i spil.

The Bell Jar / Glasklokken

• Eneste roman, udgivet i 1963 under pseudonymet Victoria Lucas (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Originaltitel: ‘The Bell Jar’; dansk titel: ‘Glasklokken’

Som romanforfatter er Plath først og fremmest kendt for ‘The Bell Jar’. Den danske titel ‘Glasklokken’ rammer romanens kernebillede: en ung kvinde, der oplever verden gennem et filter, som både dæmper og fordrejer. Romanen fungerer i dag ofte som indgangen til Plath.

Ariel og digtene

• ‘Ariel’ udkom posthumt i 1965 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Digte som ‘Daddy’ og ‘Lady Lazarus’ er blandt Plaths mest kendte værker (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))

‘Ariel’ er ikke en let samling. Digtene veksler mellem voldsomme billeder, ironiske henvendelser og en næsten kølig præcision, og flere af dem er skrevet i en periode, hvor Plath stod på højden af sin formåen. Det er den samling, de fleste læsere møder hende gennem – og den, Ted Hughes efter Plaths død var med til at bringe ud.

Posthume udgivelser og anerkendelse

• ‘The Collected Poems’ udkom i 1981 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Samlingen vandt Pulitzerprisen i 1982 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• Breve og dagbøger er udgivet posthumt og udvider billedet af Plath

Plath nåede aldrig selv at modtage Pulitzerprisen; den kom længe efter hendes død. Siden er breve og dagbøger blevet udgivet, og debatten om, hvordan man forvalter en afdød forfatters efterladte arkiv, er stadig levende – ikke mindst fordi ‘Ariel’ blev redigeret af Ted Hughes.

Mønstret er tydeligt: Plaths aktuelle status bygger i høj grad på udgivelser, hun aldrig selv så. Det gør hende til en af de få forfattere, hvis eftermæle er bygget på værker, der først fik deres endelige form efter hendes død.

Tidslinje: et kort liv, et stort eftermæle

Ti nedslag, ét liv: tidslinjen viser, hvor hurtigt Plaths forfatterskab både blev skabt og forvaltet.

• 1932 – Sylvia Plath fødes 27. oktober i Jamaica Plain, Massachusetts (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• 1950 – Hun begynder på Smith College (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• 1955 – Hun dimitterer summa cum laude og rejser på Fulbright-stipendium til Newnham College, Cambridge (Encyclopedia.com (litteraturleksikon); Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• 1956 – Hun møder Ted Hughes på Cambridge og gifter sig med ham i juni (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk); Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• 1960 – Datteren Frieda Hughes fødes (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• 1962 – Sønnen Nicholas Hughes fødes; parret går fra hinanden (Encyclopedia.com (litteraturleksikon))
• 1963 – ‘The Bell Jar’ udgives under pseudonymet Victoria Lucas (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• 11. februar 1963 – Plath dør i Primrose Hill, London (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• 1965 – ‘Ariel’ udgives posthumt (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))
• 1982 – ‘The Collected Poems’ vinder Pulitzerprisen (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk))

Tidslinjen viser, hvor komprimeret Plaths egen levetid var: fra fødsel til død gik der 30 år, og de vigtigste posthume værker kom i årene lige efter 1963.

Hvad er bekræftet – og hvad er uklart?

Pointen er ikke at reducere Plaths liv til usikkerhed, men at vise, at både det dokumenterede og det omdiskuterede har betydning for, hvordan vi læser hende i dag. De to lister hører sammen: Uden bekræftede fakta ingen biografi – og uden det uafklarede ingen diskussion.

Tre citater fra Plaths tekster

De følgende citater viser tre sider af Plaths forfatterskab: digtets ironi, romanens insisteren og sammenbruddets sprog. Citaterne står i originalens engelske ordlyd og skal læses som litteratur – ikke som dagbogsnotater.

Når Plaths billedsprog beskrives som mørkt og ironisk, er det ofte ‘Lady Lazarus’, man peger på. Digtet er skrevet som en monolog fra en kvinde, der gentagne gange vender tilbage fra døden.

“Dying is an art, like everything else. I do it exceptionally well.”

Sylvia Plath, ‘Lady Lazarus’, i ‘Ariel’ (1965)

Romanens styrke ligger i Esthers stemme: skarp, træt og alligevel insisterende. Citatet viser hendes kamp for at blive i verden.

“I took a deep breath and listened to the old brag of my heart. I am, I am, I am.”

Esther Greenwood, ‘The Bell Jar’ (dansk: ‘Glasklokken’)

I ‘Daddy’ arbejder Plath med farens død og de skygger, et tidligt tab efterlader. Digtets åbningslinje er både barsk og legende – en kombination, der er blevet kendetegnende for hele eftermælet.

“Daddy, I have had to kill you.”

Sylvia Plath, ‘Daddy’, i ‘Ariel’ (1965)

Fælles for citaterne er en stemme, der ikke viger fra mørket – men som samtidig holder fast i sprogets form. Det er derfor, Plath bliver ved med at blive læst af mennesker, der aldrig har studeret litteratur.

Sylvia Plath nåede kun at udgive én roman i sin levetid, men ‘Glasklokken’ og digtsamlingen ‘Ariel’ har vist sig at bære et helt forfatterskab. Eftermælet er ikke et uheld: det er resultatet af en række posthume udgivelser, der begyndte med ‘Ariel’ i 1965 og kulminerede med Pulitzerprisen i 1982 (Encyclopaedia Britannica (biografisk referenceværk)). For danske læsere er valget klart: start med ‘Glasklokken’, gå videre til ‘Ariel’ – eller spring myten over og mød Plath på hendes egne præmisser.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Herman Bang – portræt af en dansk forfatter med et impressionistisk forfatterskab
• Ken Follett – guide til, hvilken bog du skal starte med