Grevinde Danner: Frederik 7.s gemalinde, titel og arv

Født: 21. april 1815, København · Død: 6. marts 1874, Genova · Gift med Frederik 7.: 7. august 1850 · Frederik 7. blev konge: 1848

Otte nøgleoplysninger bærer resten af artiklen, og de går igen i flere opslag med næsten samme datoer.

Hvem var Frederik den 7. gift med?

Frederik 7. havde to ægteskaber bag sig, før han giftede sig med Louise Rasmussen. Det første, med Vilhelmine, blev indgået 1. november 1828 og opløst i 1837. Det andet, med Mariane af Mecklenburg-Strelitz, blev indgået 10. juni 1841 og opløst i 1846 (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon)).

Louise Rasmussen blev født uden for ægteskab, og hun havde ingen forbindelse til sin far, grosserer Gotthilf Ludewig Køppen (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon)).

Hvornår blev Louise Rasmussen gift med Frederik 7.?

• 7. august 1850: vielse til venstre hånd i Frederiksborg Slotskirke, forrettet af Sjællands biskop J.P. Mynster (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• Samme dag blev hun ophøjet til lensgrevinde af Danner (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))

Vielsen var bevidst udformet, så den ikke gav hende en plads i rækken af dronninger. Kongen valgte denne løsning frem for at give hende den fulde status.

Konsekvensen: Louise fik en adelig titel og et sted tæt på kongen, men ikke den plads, der fulgte med at være dronning.

Hvad laver Danner?

Hvilken rolle havde hun ved hoffet?

• Hendes rolle var knyttet til kongen og til hoffet, ikke til et formelt embede (Lex, Den Store Danske (opslagsværk))
• Lex beskriver parret som populært i landbefolkningen, hvor de mødtes med folkelig begejstring på rejser (Lex, Den Store Danske (opslagsværk))

Byerne var et andet sted. Dansk Biografisk Leksikon beskriver ægteskabet som gennemgående upopulært i København og i de større provinsbyer (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon)). Det giver et tydeligt billede af en kvinde, der havnede midt i kongens liv, men ikke i det borgerlige og aristokratiske miljø.

Afvejningen: hun fik nærhed til magten, men ikke den offentlige accept, der ville have fulgt med en dronning.

Hvorfor var grevinde Danner ikke dronning?

Hvem var Danmarks sidste enevældige konge?

• Frederik 7. regerede fra 1848 til 1863 (Lex, Den Store Danske (opslagsværk))
• Junigrundloven i 1849 afløste enevælden, og kongen underskrev den (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))

Ægteskabet var morganatisk, og det gav hende ikke ret til dronningetitlen (Lex, Den Store Danske (opslagsværk)).

Hendes titel var grevinde, og børn fra ægteskabet havde ikke arveret til tronen (Lex, Den Store Danske (opslagsværk)).

Konsekvensen: titlen flyttede Louise Danner op i samfundet, men arvefølgen i 1853 blev afgjort uden hende.

Hvorfor fik Frederik den 7. ingen børn?

Hvilke kilder er tilgængelige om barnløsheden?

• Ægteskabet forblev barnløst (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• Årsagen er ikke fastlagt i de kilder, der er gennemgået her
• Påstande om kongens sygdomme, herunder syfilis og psykisk sygdom, er ikke verificeret og skal markeres som usikre

Barnløsheden er den del af historien, hvor kilderne er tydeligst om, hvad de ikke ved. Det er en forskel, som mange populære opslag viske ud.

Konsekvensen: Læseren må nøjes med datoen for barnløsheden og skal ikke læse en årsag ind i den.

Hvor meget arvede grevinde Danner?

Hvad er Grevinde Danner Stiftelsen i Jægerspris?

• Parret købte Jægerspris Slot i 1854 (Rigsarkivet (statsarkiv))
• Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige Fruentimmere af Arbejderklassen blev oprettet i 1873 (Rigsarkivet (statsarkiv))
• Bygningen stod færdig i 1875 (Rigsarkivet (statsarkiv))

Stiftelsen er et konkret spor i arven. Arkivet dokumenterer dens oprettelse, men det samme arkiv giver ikke et beløb for formuen. Et lokalhistorisk site, Roskilde Historie (lokalhistorisk site), nævner, at formuen var omkring 7 mio. kr., men tallet mangler bekræftelse fra et arkiv eller et nationalleksikon.

Det betyder: et præcist beløb for arven er ikke verificeret, og det bør ikke optræde som fakta i en artikel.

Tidslinje 1815 til 1874

• 21. april 1815: Louise Christine Rasmussen født i København (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 1. november 1828: Frederik 7. indgår første ægteskab med Vilhelmine (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 10. juni 1841: andet ægteskab med Mariane af Mecklenburg-Strelitz (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 1848: Frederik 7. bliver konge (Lex, Den Store Danske (opslagsværk))
• 1849: Junigrundloven afløser enevælden (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 7. august 1850: vielse til venstre hånd i Frederiksborg Slotskirke (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 1853: arvefølgen afgjort med Christian af Glücksborg som tronfølger (Nationalmuseet (kongerækken og museumsviden))
• 15. november 1863: Frederik 7. dør på Glücksborg Slot (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))
• 6. marts 1874: Louise Danner dør i Genova (Dansk Biografisk Leksikon (nationalleksikon))

Mønsteret: datoerne ligger tæt, og de konsekvenser, der betyder noget for titel og arv, indtræffer mellem 1849 og 1853.

Bekræftet og uklart

Konsekvensen: Læseren kan stole på datoerne for fødsel, død, vielse og Frederik 7.s død, men skal behandle arvebeløbet og årsagen til barnløsheden som åbne spørgsmål.

Ord fra kilderne

„Hende til kone, eller jeg er ikke konge mere.“

Frederik 7., gengivet i Kongehuset officielle tale (Kongehuset (kongehusets officielle side))

Samme udsagn gengives af DR (DR (public service-medie)) med en lidt anden ordlyd: Frederik 7. skulle have sagt, at han ikke længere var konge, hvis han ikke fik hende til kone.

Haken: udsagnet findes i to versioner med små forskelle i ordlyden, så en redaktør bør citere den ene og oplyse kilden.

Det betyder for citatbrug: en redaktør, der vælger den ene version, bør nævne den anden, så læseren kan se forskellen.

Hvad ægteskabet efterlod

Ægteskabet gav Louise Danner en titel og en plads tæt på kongen, men ikke en dronnings rettigheder. Arvefølgen blev afgjort i 1853, uden at hendes børn kunne indgå i den (Lex, Den Store Danske (opslagsværk)).

For læsere, der skriver om den danske kongerække, er valget enkelt: skriv om gemalinden til venstre hånd med datoen 7. august 1850, og behandl arven som ukendt, indtil en arkivkilde bekræfter et beløb.

Ofte stillede spørgsmål

Det betyder: svarene bygger på de samme få kilder, og hvor kilderne er uenige, står det i teksten.